Høretab

Her finder du fakta om hørelse og høretab. Vores mål er at informere dig om høretab, hvordan man undgår det – hvis det stadig er muligt – og hjælpe dig med at finde ud af, om du eller en bekendt måske allerede viser symptomer på nedsat hørelse uden at vide det. Selvom du har mistet hørelsen, har vi mange løsninger, der kan hjælpe med at genoprette livets smukke lyde.

Hvordan hører vi?

Hvordan hører vi lyd? Her er et hurtigt overblik over, hvordan vores ører fungerer:

Ydre øre

Det ydre øre, også kendt som auriklen, samler lyde fra det omgivende miljø og sender det ind i ørekanalen.

Mellemøret

Lydbølger får trommehinden til at vibrere. Kroppens mindste knogler (hammer, ambolt og stigbøjle) fører disse vibrationer videre fra trommehinden til det ovale vindue i det indre øre.

Indre øre

Det ovale vindue vibrerer i takt med lydbølgerne og skubber til væsken i det indre øre. Når bølgebevægelsen rammer hårcellerne i det indre øre, udløser den en elektrisk impuls i hårcellens hørenerve, der sender lyden til hjernen.

m20004_HowWeHear

Typer af høretab

Perceptivt høretab

Denne form for høretab indebærer forringelse af det indre øre. De små hår, der sidder i øregangen, og som transporterer lyd, er blevet beskadiget. Denne form for høretab skyldes oftest langvarig eksponering for høje volumenniveauer, bakterie- og virusinfektioner, væskeopbyggelse, pludselige traumer i øret eller den normale aldringsproces. Perceptivt høretab kan ikke behandles med medicin eller kirurgi – høreapparater er den eneste måde at behandle denne permanente tilstand på.

 

 

HearingLoss_NoiseInduced300x300

Støj-induceret høretab

Denne form for høretab kan ramme personer i alle aldre. Støj-induceret høretab (NIHL) skyldes udsættelse for kraftige lyde, der ødelægger hårcellerne i dit indre øre. NIHL kan skyldes en enkelt eksponering for ekstrem høj lyd (fx skuddet fra en shotgun tæt på dine ubeskyttede ører) eller regelmæssig eksponering over tid af lyde over 85 decibel (dB). NIHL kan også opstå over tid ved at lytte til musik ved maksimal lydstyrke gennem øretelefoner, eller hvis man arbejder med byggemaskiner uden brug af høreværn.

Konduktivt høretab

Denne form for høretab sker, når det indre øre ikke modtager lydsignaler korrekt. Det kan skyldes skade på mellemøret eller øregangen, væskeopbyggelse bag trommehinden eller overdreven ørevoks. Konduktvt høretab kan normalt behandles medicinsk. Hvis kirurgi eller medicinsk behandling ikke er en mulighed for dig, kan høreapparater være en glimrende løsning på dit høreproblem.

Pludseligt høretab

Høretab kommer normalt gradvist. Imidlertid kan visse forhold forårsage pludselige høretab, herunder eksponering for ekstremt høj lyd, der forårsager øjeblikkelig skade, visse sygdomme, hovedskader eller brug af ototoksiske lægemidler (giftige for ørerne). I de fleste tilfælde vil hørelsen vende tilbage over tid, enten af sig selv eller med hjælp fra medicinsk behandling, men for nogle kan høretabet desværre være permanent

Tegn på høretab

Tegn på høretab kan både tage år at udvikle eller vise sig meget pludseligt. Uanset hvad, kan høretabet gøre hverdagen vanskeligere. Hvis du svarer ja til et af nedenstående spørgsmål, udviser du muligvis symptomer på høretab.

Kontakt en hørespecialist i dit område for mere information.

Hearing Test Chart with Graph

Kan du svare ja til et af følgende spørgsmål?

  • Har du ofte behov for gentagelse af ord?
  • Har du svært ved at følge med i samtaler med mere end to personer?
  • Lyder det ofte som om, at andre mumler?
  • Har du svært ved at høre i støjende situationer – som fx ved konferencer, på restauranter, i indkøbscentre eller i overfyldte mødelokaler?
  • Har du problemer med at høre børn og/eller kvinder?
  • Er volumen på tv’et eller radioen skruet højt op, for at du kan høre noget?
  • Har du ringen for ørerne?
  • Tager du dig selv i at mundaflæse, når du taler med andre?
  • Anstrenger du dig for at høre, hvad andre siger?
  • Føler du dig irriteret på andre mennesker, fordi du ikke kan høre eller forstå dem?
  • Trækker du dig fra sociale situationer på grund af vanskeligheder med at høre?
  • Har du en familiehistorie med høretab?
  • Tager du medicin, der kan skade hørelsen?
  • Har du diabetes, hjerte- eller cirkulationsproblemer eller problemer med skjoldbruskkirtlen?
  • Har du været eksponeret for meget høje lyde over en længere periode eller blot eksponeret for en enkelt ekstrem høj lyd som fx en eksplosion?

Hvordan virker høreapparater?

Tænker du på, hvordan høreapparater virker? Med høreapparater får du muligheden for at høre bedre på grund af følgende faktorer:

  1. Indkommende lyd
  2. Høreapparat
  3. Mikrofon: Opsamler lydbølger
  4. Kredsløb: Omdanner lydbølgerne til elektriske signaler som modificeres baseret på data som hørespecialisten programmere. Kredsløbet styres af avanceret software for at kunne:
    • Opdage feedback og eliminere det.
    • Reducere de ubehagelige toner i de høje lyde
    • Reducere det meste af baggrundsstøjen, som forhindrer taleforståelsen
    • Forstærke de fine nuancer i musik
  5. Modtager: Omdanner den forstærkede lyd til et elektrisk signal for at kunne levere lyd gennem ørekanalen
  6. Batteri: Giver den nødvendige kraft